Category Archives: Kollektion AW 2010/11

En hyldest til jer!

storage boxes, magazine holder, shoeboxes, boxes

På tirsdag bliver det officielt: Manostiles er IKKE blot et luftkastel. Vi får endelig æsker hjem fra Kina. Efter næsten et års forberedelse og et halvt års forsinkelse, er de nu lige på trapperne.

De lander hos vores søde og forstående forhandlere i slutningen af næste uge, så skynd dig ned og få fingre i det du har ventet på!

Vi er simpelthen så taknemmelige for tålmodigheden, al den fantastiske PR vi har fået og al den hjælp vi har fået fra alle ender og kanter – vi nævner jeg ikke ved navne, men håber I ved hvem I er.

This tuesday it’s official – Manostiles EXIST! We finally get the boxes from China, after a 6 months delay.

The boxes will reach our retailers in the end of next week, so please hurry down and get what you have been waiting for.

We want to thank all our retailers, friends and colleagues for their patience and understanding throughout all this.


Claus Meyer & Manostiles

Igår blev vi ringet op af selvste Claus Meyer!

For nogen er det måske ikke noget særligt – men for os er det rimelig stort. Vi har nemlig spenderet rigtig mange timer på Meyers Deli på Gl. Kongevej – på at drikke mængdevis af Cafe Latte, planlagt Manostiles fremtid og udviklet designs. Vi ELSKER det sted.

Indretningen er skøn, alle deres varer emmer af kvalitet og lækkerhed, kaffen er god og derfor er det ret fedt at Claus Meyer ringede igår. Han ringede fordi han havde set vores æsker i Boligmagasinet.

Manostiles - Limited Edition i Boligmagasinet
Han ville meget gerne vide hvor de kunne købes på Frederiksberg. Så mon ikke der er en i Meyers nærhed der får et sæt Manostiles æsker i julegave?

Er omtale godt når man ingen varer har?

Lige så uheldige vi har været med vores leverance, lige så heldige har vi været med omtale af vores produkter.

Vi er blevet modtaget så godt, både af pressen og af forhandlere – at det næsten gør endnu mere ondt at vi ingen varer har.

Vi vælger at tro at så længe vi bliver præsenteret i bladene, så vil du huske os og dermed glæde dig til at varerne kommer i butikkerne.

Det håber vi!

Rigtig god mandag til dig.

Vi må have de sødeste kunder i DK!

Uheldige? Nej det har vi passeret for længst!

I vores tilfælde tror jeg man kan tale om en regulær forbandelse – og dog. Måske er det i virkeligheden bare helt normale opstarts vanskeligheder.

Dårlig kvalitet, forsinkelser, utroværdige samarbejdspartnere og et land på den anden side af jorden – alt det har vi været ude for det sidste halve år.

Det betyder at vi IKKE får varer hjem i butikkerne til julehandlen. HVIS vi er rigtig heldige, får vi en lille del af vores kollektion hjem – vores bestseller Limited Edition – og så kan vi da gøre en lille smule glæde hos vores forhandlere. Som så igen kan gøre en lille smule glæde under træet d. 24 december.

Det rammer os, men det stopper os ikke! Vi VED at vi har et produkt som rigtig mange mennesker kan få glæde af og vi har ideer til mange flere produkter der kan forskønne dit hjem. Så det her gør os bare endnu mere stædige og det SKAL lykkes.

Derfor er vi simpelthen nød til at dedikere det her blogindlæg til alle de af vores forhandlere der har udvist stor forståelse og IKKE har aflyst deres ordrer – det betyder at vi er back in business in no time!

Tak.

What’s cooking?

Jamen her hos os sker der en hel del.

  • Vi knokler for at få varer hjem til alle vores forhandlere, der venter spændt.
  • Vi arbejder på vores webshop der skal launches i starten af næste år.
  • Vi udvikler vores næste kollektion, som kommer til at bestå af fade, skåle, krus, børnestel, bakker og madkasser – alt i melamin.
  • På mandag kommer Anitta Behrendt og Nicola Krag Riis og fotograferer til ALT for damerne.

Og så er der jo alle de daglige gøremål som vi ikke vil kede dig med.

Vi glæder os bare sådan til at få vores æsker i butikkerne, så du også kan få glæde af alt det arbejde vi har lagt i dem. Vores opbevaringsdåser kan du allerede nu finde hos Girlie Hurly, Kaiku, Modestoffer, Cahetu, DECORATE SHOP og Kamia.dk.

Manobox – kom nu!

ALT for damerne, ALF og damerne, ALT for dullerne og ALT for dåserne…..

…Ja kært barn har mange navne.

Og vi elsker jo ALT for damerne. Vi er vokset op med ALT og måske holdt vi en pause fra hinanden, eller var ligefrem hinanden utro med f.eks MIX eller SIRENE. Men vi vendte tilbage, for vi indså jo hurtigt at ALT var kommet for at blive og nu forbliver vi tro.

Vi er så heldige at vores æsker er blevet vist i nummer 40, sidste uges blad. Vi har først selv fået fingre i opslaget idag og vi føler dette:

STOLTHED!

Manostiles æsker i Alt For Damerne

Det er bare sådan et fint billede og præsenterer Limited Edition perfekt. Vi, her hos manostiles er ydmygt og oprigtigt glade. Det er stylet af dygtige Lisbett Wedendahl!

Æskerne ankommer sidst i november og du kan se vores forhandlere her på siden.

Opbevaring, opsparing eller optur?

“Designerens indrømmelser”

Jeg ved ALDRIG hvor mine ting er. På trods af at vi har et skab med en hylde, hvor der står to skåle til nøgler, dimsedutter og andre småting.  Ved siden af ligger solbriller og pung. Det gør mine bare aldrig.

Jeg gad godt være hende der ALTID vidste hvor alting er, det ville være meget nemmere og spare mig for den tid om morgenen hvor jeg styrter forvildet rundt for at lede efter nøgler, handsker og USB stik.

Jeg ved ikke hvad der skal til, måske er det en ting man er født med, måske handler det om at have et sted du ikke kan undgå at se HVER DAG, og så gøre det så smukt og indbydende som muligt. Et OPBEVARINGSSTED.

Det bringer mig videre til at jeg også godt gad at være hende der havde en opsparing, så der altid var til en regnvejrsdag. Eller en Mulberry taske. Men hende er jeg heller ikke.

Jeg bruger HVER en klink jeg tjener og faktisk synes jeg at man skal leve hver dag til det yderste, bruge hvad man har, for hvad hvis nu imorgen aldrig kommer? Men igen, gad alligevel godt være hende med lidt på kistebunden.

Måske man kunne lægge 1 krone til side, for hver 2 krone man bruger…?

Og det bringer mig til det med opturen, for den er på vej. Men ikke på samme måde som før. Vi er blevet mere bevidste omkring  vores forbrug, tingene skal have en betydning og være langtidsholdbare. Hjemme hos os bliver beslutningerne ikke taget lige så hurtigt som før og vores ting har en funktion.

Som designer for Manostiles, bliver jeg nød til at tænke alle de ting ind i vores designs. Det skal være god kvalitet, de skal have en funktion og de skal være skønne at kigge på. Jeg gør ALT hvad jeg kan, men jeg vil ALTID gerne have input og gode ideér fra dig derude.

 Hvad går du og mangler? Hvad ville gøre dig glad?

Jeg vil vise dig billederne af vores skønne opbevaringsdåser, som havner i butikkerne i næste uge. Måske de kunne hjælpe dig med et sted til alle dimsedutterne?

Manostiles opbevaringsdåser - Hybrid, molecules, drops