Category Archives: Mønstre

Boxes

Our new box collection can be mixed and matched in colors and size. Look at the colors…here you see 2 box series of the collection – the Speciel Edition and the Pastel Edition. They go together in new interesting combinations! Use the boxes for all kinds of storage!

Boligredaktørens favoritter…

Vi behøver vist ikke skrive så meget mere….

Color Line vist i ALT for damerne uge 42

Snup idéen :-)

ALT for damerne, ALF og damerne, ALT for dullerne og ALT for dåserne…..

…Ja kært barn har mange navne.

Og vi elsker jo ALT for damerne. Vi er vokset op med ALT og måske holdt vi en pause fra hinanden, eller var ligefrem hinanden utro med f.eks MIX eller SIRENE. Men vi vendte tilbage, for vi indså jo hurtigt at ALT var kommet for at blive og nu forbliver vi tro.

Vi er så heldige at vores æsker er blevet vist i nummer 40, sidste uges blad. Vi har først selv fået fingre i opslaget idag og vi føler dette:

STOLTHED!

Manostiles æsker i Alt For Damerne

Det er bare sådan et fint billede og præsenterer Limited Edition perfekt. Vi, her hos manostiles er ydmygt og oprigtigt glade. Det er stylet af dygtige Lisbett Wedendahl!

Æskerne ankommer sidst i november og du kan se vores forhandlere her på siden.

Opbevaring, opsparing eller optur?

“Designerens indrømmelser”

Jeg ved ALDRIG hvor mine ting er. På trods af at vi har et skab med en hylde, hvor der står to skåle til nøgler, dimsedutter og andre småting.  Ved siden af ligger solbriller og pung. Det gør mine bare aldrig.

Jeg gad godt være hende der ALTID vidste hvor alting er, det ville være meget nemmere og spare mig for den tid om morgenen hvor jeg styrter forvildet rundt for at lede efter nøgler, handsker og USB stik.

Jeg ved ikke hvad der skal til, måske er det en ting man er født med, måske handler det om at have et sted du ikke kan undgå at se HVER DAG, og så gøre det så smukt og indbydende som muligt. Et OPBEVARINGSSTED.

Det bringer mig videre til at jeg også godt gad at være hende der havde en opsparing, så der altid var til en regnvejrsdag. Eller en Mulberry taske. Men hende er jeg heller ikke.

Jeg bruger HVER en klink jeg tjener og faktisk synes jeg at man skal leve hver dag til det yderste, bruge hvad man har, for hvad hvis nu imorgen aldrig kommer? Men igen, gad alligevel godt være hende med lidt på kistebunden.

Måske man kunne lægge 1 krone til side, for hver 2 krone man bruger…?

Og det bringer mig til det med opturen, for den er på vej. Men ikke på samme måde som før. Vi er blevet mere bevidste omkring  vores forbrug, tingene skal have en betydning og være langtidsholdbare. Hjemme hos os bliver beslutningerne ikke taget lige så hurtigt som før og vores ting har en funktion.

Som designer for Manostiles, bliver jeg nød til at tænke alle de ting ind i vores designs. Det skal være god kvalitet, de skal have en funktion og de skal være skønne at kigge på. Jeg gør ALT hvad jeg kan, men jeg vil ALTID gerne have input og gode ideér fra dig derude.

 Hvad går du og mangler? Hvad ville gøre dig glad?

Jeg vil vise dig billederne af vores skønne opbevaringsdåser, som havner i butikkerne i næste uge. Måske de kunne hjælpe dig med et sted til alle dimsedutterne?

Manostiles opbevaringsdåser - Hybrid, molecules, drops

Moodboard

Kun for ganske nyligt begyndte vi at gøre brug af begrebet moodboard. Et moodboard kan bruges til mange ting, men for os betyder det fokus.

Vi beslutter os for en stemning, en farveskala, et udtryk og alt det forsøger vi at samle på et eller flere moodboards. Vi er godt begravet i at designe næste kollektion som kommer til at indeholde serveringsfade, skåle, bakker, børnestel og madkasser. I den forbindelse har vi lavet lidt forskellige moodboards, men har endnu ikke besluttet i hvilken retning vi ender. Men smukt er det, vi elsker aqua farverne men er også forelskede i de mere brændte, nude nuancer. Men så er der jo også de lækre pastel/bolche farver, som bare ser skønt ud på boligtilbehør, uhh det er altså svært at vælge.

moodboard ss2011 kollektion manostiles

En anden god idé, kan også være at lave sådan et moodboard for dit personlige liv. Hvad ønsker du dig, hvor skal dit liv bevæge sig hen, hvordan ønsker du det skal se ud? Hæng det op i dit kreative hjørne og du vil blive mindet om det hver dag. Det hjælper til at holde fokus.

Laura fra Live With What You love skriver også lidt om moodboards her.

Kina tur/retur

Så er rejsen til Shenzhen ved sin afslutning. Det har været en spændende og meget lærerig tur. Både på det kulturelle område, men også på det mere forretningsmæssige plan.

Når man gør forretning med kinsere er der nogle helt særlige spilleregler der gælder, og som dansker kan det nogle gange virke både fjollet, unødvendigt og meget tidskrævende. Men sådan foregår tingene herude og som man siger så klogt, skik følge eller land fly. Derfor har jeg været så utrolig glad for vores danske samarbejdspartnere herude, som har med kinesere at gøre på daglig basis. Jeg kan med garanti sige at hvis man som dansker ønsker at starte produktion op i østen, så er det bydende nødvendigt at finde nogle vesterlændinge der er bosat i Kina, som kan hjælpe en igennem alt, lige fra sourcing, Q&A og afskibning af dine produkter.

Vi havde aldrig klaret hele denne opstart uden.

Det bedste ved det hele er, at der kommer de fineste håndlavede æsker ud af det. Hver eneste æske vi får lavet herude er håndlavet, er det ikke ret vildt?